Reklamationsret
Reklamation
Frisørsaks.dk yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Reklamationsretten omfatter fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Den dækker ikke fejl, skader eller slitage, der er direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb.
Reklamation over fejl og mangler, som bør kunne opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles Frisørsaks.dk inden for rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation. Ombytning eller kreditering sker efter aftale.
I forbindelse med reklamationssager betaler Frisørsaks.dk returneringsomkostninger i et rimeligt omfang. Kontakt os altid før returnering vedrørende evt. returlabel. Er reklamationen uberettiget, så påhviler fragtomkostningerne kunden.
Vi lægger vægt på, at reklamationer behandles så hurtigt og effektivt som muligt. Ønsker du at reklamere over et produkt, bedes du i første omgang kontakte os via info@frisørsaks.dk og beskrive årsagen til reklamationen samt vedhæfte en kopi af din faktura.
Hvis du ikke er tilfreds med en tjenesteydelse købt hos os (slibning af sakse), kan du kontakte os på telefon +45 3218 4420 eller per mail til info@frisorsaks.dk. Du har ikke som udgangspunkt 2 års reklamationsret, da det drejer sig om en tjenesteydelse. Derfor bedes du med det samme kontakte os, hvis du oplever problemer.
Returnering i forbindelse med reklamation
Ved returnering sendes varen til:
Frisørsaks.dk
Kolt Østervej 12
8361 Hasselager
Mærk venligst returpakken ”REKLAMATION” og vedlæg en kopi af forudgående korrespondance samt kopi af faktura. Bemærk venligst, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.
Refusion
I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer, som afbestilles før afsendelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen. Refusion sker normalt altid med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. Der kan dog anvendes en anden betalingsmåde, såfremt du udtrykkeligt har indvilget heri.
Klagegang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Frisørsaks.dk på mail info@frisorsaks.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en tilfredsstillende løsning, kan du indgive en klage til:
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
via Klageportalen for Nævnenes Hus.
For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr.
For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr.
Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Når du handler her på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag - uanset beløbets størrelse. Læs mere her
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-kommissionens online klageportal her: http://ec.europa.eu/odr