Hvad er en saks med konveksskær? Er den anderledes end en saks med vinklet skær? Er den ene bedre end den anden? Er der forskel på vedligeholdelse af forskellige sakse? Disse og mange andre spørgsmål stilles ofte. Find alle svarene her.
Sakse med konveksskær har meget skarpe skær, der tilspidser sig til en meget skarp æg. Skærerne er meget tynde og skarpe og tillader frisøren at bruge alle klippeteknikker inklusiv bl.a. slide cut og sektionsklip. Fordi skærene er så skarpe, vil de sløve sig selv på den hulslebne (indvendige) side af skæret. For at forhindre denne sløvning, er der slebet en lige kant langs skæret. Den slebne lige kant er en tynd flad linje, som kan ses på det indvendige hulslebne skær, der løber fra spidsen til bunden af saksen. Dette giver saksen et blødt og stille løb. Med løb menes fornemmelsen af at åbne og lukke saksen. Hvis den slebne linje ikke eksisterede, ville saksen løbe hårdt og støjende.
Kvaliteten af slibningen har betydning for, om saksen kan komme til at føles som ny. Hvis saksen ikke slibes korrekt, vil den aldrig føles, som da den var ny. Er den derimod korrekt slebet, vil den ofte både klippe og føles bedre end, da den var ny!
En saks med vinklet skær har et fladere skær end de fleste konvekssakse. Vi kalder det et vinklet skær. Vinklet skær er slebet med ens vinkel på skæreæggen. Dette kræver ofte, at det ene eller begge skær er savtakkede. En savtakning er små fine fortandinger slebet ind i skæret, også kaldet serration eller mikrofortanding. Denne fortanding holder håret fra at blive skubbet fremad ved klipning.
Vi kommer nu til forskellen mellem konveksskær og vinklet skær er. På grund af sit meget skarpe skær klipper konvekssaksen roligt og effektivt med meget lidt kraft igennem håret. En konvekssaks er konstrueret til slice cut og sektionsklip. Den løber blødt, stille og meget let. Den har dog tendens til hurtigere at få skår og blive døv end en saks med vinklet skær. Den har også tendens til at skubbe håret mere end en vinkletslebet saks med fortanding.
En vinklet saks er meget holdbar. Den holder håret godt og skubber det ikke fremad. Det er en saks man vælger ved studsning, etageklipning, tør klipning og klipning i syntetisk og groft hår. Den største ulempe er, at den ikke er velegnet til slice cut. Dette skyldes en evt. fortanding og fordi den løber grovere og mere larmende end en konvekssaks.
Ordet ICE er så populært, at en del normale sakse af kulstofstål påstås at være ICE-hærdede. Dette giver dog ikke nogen teknisk mening. Nogle mener endda, at ICE er et varemærke. Det er vigtigt at huske på, at ICE-hærdning kun er en enkel benævnelse af rustfrit stål. Navnet INOX er ligeledes en benævnelse for rustfrit stål og forkortelsen af det franske ord ”inoxidable”, der betyder rustfri.
Rustfrit stål er i en forenklet form normalt stål med tilsat krom. Kromet er tilsat for at gøre stålet mere resistent overfor rust. Derfra navnet rustfrit stål.
Ulempen ved et højt indhold af krom i rustfrit stål er, at skæret hurtigere bliver sløvt. For at modvirke dette er stålet udsat for meget lave temperaturer (frossen eller ICE-hærdet), hvilket optimerer hårdhedstrukturen i stålet. Det foregår på følgende måde:
Det rustfri stål opvarmes til ca. 1100°C. Ved denne temperaturen opnår stålet sin optimale struktur. For at bevare denne struktur afkøles stålet hurtigt til en temperatur på ca. 235°C. Stålet har nu en rimelig god hårdhed og fleksibilitet. Undtaget er dog, at kromet i stålet ikke vil tillade, at skæret holder sig skarpt længe. For at få skæret til at holde længere bliver stålet udsat for endnu en nedkøling, denne gang til ca. – 50°C. Herved bliver stålet ICE-hærdet. Dette gør ikke skæret meget hårdere, men strukturen i stålet er på det optimale.
En stålanalyse er nødvendig for at vurdere, om stålet har været udsat for en ICE-hærdning eller ej. Kun holdbarhedslængden vil kunne fortælle, om saksen har været ICE-hærdet. I enkelte lande, som producerer sakse af høj kvalitet, bliver saksene ikke ICE-hærdede, da man ikke har de nødvendige faciliteter. De fleste koreanske sakse er fx ikke ICE-hærdede.
Saltbadshærdede sakse, tyske sakse og industriproducerede sakse er normalt fuldt smedede. Smedede sakse hænges op og dyppes ned i et varmt saltbad (900 - 1100°C). Bladet til og med skruehullet nedsænkes mens grebet holdes ovenover. Saksene trækkes derefter op og chokhærdes. Denne process resulterer i meget hårde blade med bløde greb, der stadig kan justeres.
Saksen opvarmes i en ovn, indtil grebene er hærdede. Nogle japanske sakse laver grebene uden hærdning og svejser dem på efterfølgende, så de forbliver bløde.
I induktionsvarmebehandling sendes en høj elektrisk frekvens igennem en induktor, hvilket skaber et magnetfelt, der opvarmer det indsunkne metal meget hurtigt, hvorefter det choknedkøles. Induktionshærdning anvendes kun for at hærde skæret på saksene. Det er en hurtig og billig måde at hærde sakse på, og metoden anvendes normalt kun til billige sakse.
Flere end 80% af de sakse der sælges som værende lavet af japansk stål er ikke produceret i Japan men i andre lande såsom Korea, Kina og Taiwan. Disse producenter kan købe stål af god kvalitet, men ofte mangler de viden om, hvordan en saks i topkvalitet skal produceres.
Japansk stål kan fås i mange typer og mærker, men kun meget få udvalgte og seriøse sakseproducenter kan få lov at købe stål fra Hitachi-værket, som regnes for at lave det bedste stål i verden.
Sakse produceret i ringe stålkvalitet har ofte en meget kort holdbarhed.
Stykker af stål bliver varmet op, indtil de er rødglødende, og derefter lagt i en form. Herefter bliver stålet hamret ud i formen med stort tryk.
Hvilken stållegering er saksen lavet af? Hvilken grad af stål er det? 420, 440-serien, etc.? Dette er den generelle metallurgiske sammensætning af saksen. For yderligere information se Stålkvaliteter.
Behandlingen af stålet. Er det smedet, støbt eller sintret stål. Er det varmebehandlet korrekt, ICE-hærdet, etc.? Selv det bedste stål kan være næsten ubrugeligt til en saks, hvis det ikke er behandlet korrekt.
Fabrikationen af saksen. Er den konveks- eller vinkelslebet? Er den hulslebet på den indvendige side af skæret? Er den slebet i den korrekte vinkel?
Alle tre dele af en saks – stålet, behandlingen og fabrikationen – er vigtige. De to første dele, stålet og behandlingen, er de vigtigste. Hvis basisstålet og behandlingen ikke er god, vil selv en god fabrikation og den bedste slibning og finish ikke gøre saksen god. Det er vigtigt at saksesliberne forstår metallurgien og behandlingsteknikkerne for at opnå det bedste resultat.